VILKÅR

Vilkår for brug af Mates.

Senest opdateret 2. september 2026

1. Aftalen

1.1 Disse vilkår gælder mellem Mates, CVR 44872412 (”Mates”), og den virksomhed, der bruger tjenesten (”kunden”).

1.2 Ved at bruge tjenesten accepterer kunden vilkårene. Har parterne indgået en særskilt skriftlig aftale, går den forud for disse vilkår på de punkter, den regulerer.

2. Databehandleraftale

2.1 Mates databehandleraftale er en del af disse vilkår og gælder, når Mates behandler personoplysninger på kundens vegne.

2.2 Ved modstrid om behandling af personoplysninger går databehandleraftalen forud for disse vilkår.

3. Beskrivelse af tjenesten

3.1 Mates leverer AI-medarbejdere, der besvarer henvendelser fra kundens besøgende, indsamler oplysninger og booker møder, via en chat på kundens website eller en kampagneside hos Mates.

3.2 Tjenesten bygger på sprogmodeller. Svar kan indeholde fejl, og Mates garanterer ikke, at et svar altid er korrekt eller fuldstændigt. Kunden bestemmer selv, hvilke oplysninger Maten må udtale sig om.

3.3 Mates udvikler løbende tjenesten og kan ændre funktioner. Væsentlige forringelser varsles med rimeligt varsel.

4. Kundens ansvar

4.1 Kunden er ansvarlig for rigtigheden af det indhold, kunden lægger ind, herunder priser, ydelser og andre oplysninger, Maten videregiver.

4.2 Kunden er dataansvarlig for de personoplysninger, der behandles gennem tjenesten, og skal have et gyldigt grundlag for behandlingen samt oplyse sine besøgende korrekt, herunder i egen privatlivspolitik og eget samtykkebanner.

4.3 Kunden må ikke bruge tjenesten til ulovlige formål, til følsomme oplysninger efter artikel 9 eller til at forsøge at omgå tjenestens sikkerhed.

5. Immaterielle rettigheder

5.1 Mates ejer alle rettigheder til tjenesten, herunder software, design og dokumentation. Kunden får en tidsbegrænset, ikke eksklusiv brugsret, så længe aftalen løber.

5.2 Kunden ejer sit eget indhold og sine egne data. Mates bruger dem alene til at levere tjenesten og træner ikke modeller på dem.

6. Ansvarsbegrænsning

6.1 Mates leverer tjenesten som den er og forefindes. Mates garanterer ikke uafbrudt eller fejlfri drift.

6.2 Mates er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder tabt fortjeneste, tab af data eller driftstab.

6.3 Mates samlede ansvar er begrænset til det beløb, kunden har betalt for tjenesten i de seneste 12 måneder før det forhold, kravet støttes på.

6.4 Begrænsningerne gælder ikke ved forsæt eller grov uagtsomhed.

7. Ophør

7.1 Hver part kan opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre andet er aftalt skriftligt.

7.2 Ved væsentlig misligholdelse kan aftalen ophæves, hvis forholdet ikke er bragt i orden inden 30 dage efter skriftligt påkrav.

7.3 Ved ophør sletter eller tilbageleverer Mates personoplysninger efter punkt 12 i databehandleraftalen.

8. Lovvalg og værneting

8.1 Aftalen er underlagt dansk ret.

8.2 Tvister afgøres ved Retten i Odense som første instans.

9. Ændringer

9.1 Mates kan ændre vilkårene. Væsentlige ændringer varsles mindst 30 dage før, de træder i kraft.

9.2 Den til enhver tid gældende udgave findes på denne side med dato for seneste opdatering.

10. Kontakt

Mates, CVR 44872412, Rosmarinvej 10, 5270 Odense N.

hej@mates.dk